Rødgrød
Hvis man har en have med bærbuske eller en rar svigermor, der giver en sommerbær, kan man lave den lækreste rødgrød, ved at følge nedenstående opskrift:
1 kg bær (jordbær, ribs, stikkelsbær, solbær - hvad du nu lige har i haven eller kan få fat i)
200 g hindbær
2 dl vand
300 g sukker
1-2 spsk kartoffelmel
Skyl og orden bærrene. Kom dem i en gryde med vand og sukker. Herefter skal bærrene trække i et par timer.
Nu sættes gryden på komfuret ved svag varme. Bærrene bringes langsomt i kog og koger 2-3 minutter.
Tag gryden af varmen og tilsæt hindbærrene. Rør forsigtigt rundt uden at ødelægge hindbærrene
Jævn grøden med kartoffelmel rørt op i en smule koldt vand. HUSK når du jævner med kartoffelmel må grøden ikke koge igen ellers bliver den "laaaang".
Den afkølede grød serveres med kold fløde eller en kugle god vaniljeis.
